Rise-Rødekro Frivillige Brandværn

Gå til indhold

Hoved menu

Rødekro Frivillige Brandværn

Historie

Før 1934 var brandbekæmpelse i Rødekro udlagt til et tvangsbrandværn. Dette brandværn var oprettet af sognerådet ved at håndværkere og gårdejere var pålagt at stille med mandskab og materiel i tilfælde af ildløs i Rødekro.
Dette betød at det var svendene og karlene, der skulle stille medbringende heste til at trække pumpen til vandstedet. Selvom der blev arbejdet med ildhu, betød mangel på uddannelse og kontinuitet i styrken at indsatsen var mangelfuld.
I 1934 udbrød en brand på en landejendom i Brunde, og mens der blev arbejdet på stedet, løb løbske heste rundt i byen.
Senere på året udbrød en brand på Villa Katharina (beliggende på den nuværende adresse Callesensvej 1A).
Der boede en ældre dame på 1. sal, og hun skulle reddes ned af en stige. I forbindelse med denne redning faldt damen ned af stigen og omkom.
Der blev også forsøgt at redde indbo ved at bruge vinduerne, men da det skete fra 1. sal, var resultatet ikke så godt.
Disse to episoder samt et par andre fik en gruppe mænd til at beslutte sig til at oprette et frivilligt brandværn.
Man indkaldte til møde hos vaskeriejer Johan Peters (nuværende adresse Østergade 26-28.) den 24. maj 1934 for at stifte et frivilligt brandværn.
Der var mødt 19 personer op til denne stiftende generalforsamling, og en bestyrelse med vaskeriejer Johan Peters som formand (brandkaptajn) blev valgt.
I perioden efter den 24. maj 1934 blev der afholdt en række møder for at finde ud af hvorledes man skulle organisere et brandværn. Da der i forsamlingen ikke var nogen der havde et større kendskab til et brandværns organisation og arbejde, blev der indbudt forskellige personer fra andre brandværn, bl.a. fra Aabenraa frivillige Brandværn for at fortælle om arbejdet og for at fortælle om de vedtægter man havde rundt omkring.
Den 8. juni holdt man møde med sognerådet for at klarlægge vilkårene for det fortsatte arbejde som brandværn. Brandværnets første ”brandstation” var et skur ved Fredebo (nuværende adresse Østergade 47).
Allerede den 19. juni 1934 indkaldtes til generalforsamling på Jernbanehotellet (nuværende adresse Hærvejen 24). Dagsordenen var valg af ny kaptajn, da Johan Peters flyttede til Padborg.
Værnet fik uniformer den 6. juli, og derefter begyndtes med øvelser og prøvealarmer.
Den første indsats for værnet kom den 25. marts 1935 kl. 04:20, hvor der var en mindre brand hos Chr. Sørensen, Vestergade (nuværende adresse ved Rødekro Skole, Vestergade 14-16).
Den 21. juni 1935 var der igen en generalforsamling, men denne gang skulle man beslutte at oprette et orkester og om man skulle fraflytte ”brandstationen” ved Fredebo. Begge dele blev vedtaget og allerede den 3. august var der øvelse ved det nye sprøjtehus. Dette havde en placering på pladsen ved Jernbanehotellet.
Brandværnets arbejde fortsatte og for at få råd til uniformer m.v., blev der opkrævet et kontingent på 4,00 kr. årligt, og der blev opkrævet bøder ved udeblivelser fra øvelser og møder.
Brandværnet blev med tiden en vigtigere del af det sociale liv i byen ved at arrangere brandværnsfester, basarer samt deltage aktivt i det sociale liv i byen. Den brandtekniske del blev ikke forsømt, men uddannelsesplaner og materiel var en mangelvare.
Dertil kom at alarmeringen i begyndelsen var vanskelig. Telefoner var ikke hvermandseje, så der blev lavet aftale mellem en ejer af telefon, politiet og brandværnet. Politiet ringede til personen, der så cyklede rundt i gaden, blæsende på et brandhorn. Denne alarmeringsform gjorde ar brandværnet ofte ankom så sent, at der ikke var meget at gøre, og som der står flere steder i værnets protokol fra den tid:
”Ankom til brandstedet, sprøjten gav udmærket vand, men ejendommen brændte ned”.
Dette forhold affødte et ønske om en bedre metode til alarmering af værnet og en sirene blev anskaffet af sognerådet.
Under 2. verdenskrig indgik værnet i civilbeskyttelsen, men blev heldigvis ikke involveret i andet end luftværnsøvelser i Rødekro og Aabenraa.
Værnet fik mere materiel og i oktober 1944 blev det besluttet at anskaffe en ny automobilsprøjte til en pris af 3.800,00 kr. til levering i 1945. Sognerådet skulle betale den ene halvdel of værnet den anden.
Værnet fik sin første fane overdraget af Danmarkssamfundet den 19. juni 1949.
Selvom man havde fået en sirene var der i brandværnet et ønske om en bedre alarmering. Bestyrelsen besøgte derfor andre brandværn for at høre om deres erfaringer, og dette endte med at værnet i 1950 købte en sirene, der blev monteret på bager Clausens ejendom (nuværende adresse Hærvejen 27-31). Sprøjten blev også udskiftet med et køretøj fremstillet ved HFR i Rødekro.
Der var enkelte større opgaver såsom brand på savværket eller assistance til andre brandværn. En større indsats var branden på Frøforsyningen i Aabenraa.
I 1971 kom så en større brand i Rødekro, som fik betydning for brandværnets arbejde fremover. Det var branden på skotøjsfabrikken i 1971. Dette var den første brand, hvor værnets medlemmer for alvor stiftede bekendtskab med de farlige stoffer, der findes i brandrøg. Flere af værnets medlemmer blev indlagt på Aabenraa Sygehus med forgiftningssymptomer og en enkelt var indlagt i 6 dage. Dette medførte at man begyndte at se nærmere på mulighederne for en bedre uddannelse af værnets medlemmer og bedre beskyttelsesudstyr til brug under indsats.
Værnet fik efterhånden indsatsdragter til erstatning for de kedeldragter man havde benyttet, og hjelmene blev udskiftet med en bedre type.
Uddannelsen blev også intensiveret, og da der var begyndt en uddannelse på brandstationen i Aabenraa, begyndte man at deltage i denne formaliserede undervisning. Værnet fik også de første røgdykkerapparater og de første medlemmer blev uddannet i brug af disse apparater.
Stadigvæk bestod værnets opgave i at slukke brande, og da værnet i slutningen af 70´erne nåede 26 udrykninger på årsbasis, blev der i værnet talt om, at man havde nået det antal værnet kunne klare.
Opgaverne for brandværnet blev flere, og disse opgaver krævede mere plads, så pladsen på Hærvejen var blevet trang.
Værnet havde i 1974 fået en slangetender, der nødtvunget stod i en lade bag ved brandstationen. Der var ingen undervisnings-/opholdslokale på stationen, så ønsket om en ny og større station blev større.
Rise frivillige Brandværns kår var de samme, og værnenes bestyrelser var godt klar over, at man ikke kunne få en ny station i både Rødekro og Rise.
Dette betød at man begyndte at forhandle om en sammenlægning af de 2 værn, men da der var mange traditioner involveret, var dette lettere sagt end gjort. Løsningen blev, at man i 1983 flyttede ind i en ny brandstation på Trondhjemsvej 4 og kørte en indsats som én enhed. De 2 brandværn bestod stadigvæk som separate foreninger i en ikke nærmere bestemt overgangsperiode.
Stationen havde 4 porte og i forbindelse med sammenflytningen blev der til stationen anskaffet en tankvogn, der blev opbygget af værnenes medlemmer.
Alarmeringen foregik stadig med den gamle sirene på Hærvejen, men alderen var ved at vise sig, så i 1987 blev de første elektroniske alarmmodtagere anskaffet, og da antallet af personsøgere var tilstrækkeligt, blev den gamle sirene demonteret. Sirenen var Rødekro frivillige Brandværns ejendom, så værnet overgav sirenen til Sønderjysk frivillige Brandværnsforbunds museum i Gram, hvor også en gammel hånd-/hestetrukken sprøjte fra tvangbrandværnets tid kan besigtiges.
Værnene fik løbende udskiftet materiel, herunder bl.a. en ny sprøjte. Mandskabet fik en bedre uddannelse, og efterhånden var tiden moden til at sammenlægge de 2 værn.
Dette skete den 10. september, hvor Rise frivillige Brandværn og Rødekro frivillige Brandværn blev slået sammen til Rise-Rødekro frivillige Brandværn.
I dag kører værnet mellem 50 og 75 udrykninger om året.
Alle værnets medlemmer har gennemgået en uddannelse som brandmand, og deltager i løbende videreuddannelse. Uddannelsen er den samme for alle brandmænd i hele landet. Dette er nødvendigt da værnets opgavespektrum er blevet bredere.
I dag kører værnet stadig til ildebrande, men andelen af disse udrykninger bliver stadig mindre. I stedet er antallet af miljøuheld, trafikuheld, indsatser ved naturhændelser med videre steget.
Værnet har i dag ca. 35 aktive, højt motiverede medlemmer og heriblandt 3 kvinder, der ser frem til at løse de opgaver der stilles til værnet.
Værnet havde 75 års jubilæum i 2009, og har de sidste åringe haft flere aktive brandfolk der har haft 50 års jubilæum.
Ovenstående sammendrag er resultatet af samtaler med ældre medborgere, brandfogedsprotokoller og brandværnets protokoller.
Hvis der er personer der har oplysninger, historier, billeder eller andet om brandværnenes historie, vil værnet gerne låne disse for at få en mere detaljeret viden om historien igennem tiderne.
Effekter kan afleveres til brandværnet eller Lokalhistorisk Forening.

Til slut de frivillige brandværns motto:

En for alle – alle for en
Gud til ære – næsten til værn


Tilbage til indhold | Retur til hoved menu